15 årige Patrick kommer løbende ind til mig i det ene af vores fællesrum i klubben, hvor omkring 20 unge mennesker hygger sig i de forskellige arenaer, ved bl.a. PC, playsation, iPads, poolbord og andre ting der findes i ungdomsklubben.
"Søren er gået amok inde i diskoteket, Martin. Skynd dig at komme!" Jeg får et par velfungerende unge piger, på 17 år, til at holde øje med værdigenstandene i fællesrummets bar og varetage de betjenings opgaver der måtte komme, fra andre unge som fx. det at købe en sodavand/sportsbolle eller andet. Det er sommer, varmt i vejret og de andre 2 klubpædagoger er ude for at rundere på vores yderområder, da der nu er lyst til længe efter lukketid og vi bl.a. har haft lidt ballade med grafitti på skolen, hærværk i området og noget knallertkørsel i private haver.
Da jeg kommer ind i tumle-rum-rummet, står Søren i venstre side af rummet. 14 unge sidder i biografstolene og kigger på ham. Søren har et knojern på sin venstre hånd og jeg husker at han er kejt håndet. Søren er en ung, omsorgssvigtet dreng og han besidder et stort temperament.
Jeg spørger Søren hvad der er los, og han svare hidsigt: "Jeg skal bare ha fat i Patrick!" Hvor til jeg svarer, "Det får du ikke med det knojern på, uanset hvad Patrick har gjort." "Så hvis du aflevere knojernet til mig, kan vi alle tre snakke om det bag efter, og få styr på hvad der er sket?" Jeg kender Patrick og de andre unge i klubben ret godt, efter som jeg har arbejdet der i 3 år. Patrick er en rigtig drillepind, og har svært ved at holde sig inden for folks grænser, eller inden for hvad normative drillerier måtte være. Søren råber til mig: "MARTIN - du blander dig udenom her" "Ellers får du også nogen på munden!" Det tager ca ½ sekund før jeg har tænkt over hvad Patrick mon har gjort, mit hovede bruger mere tid på at tænke over hvad hvis Søren slår mig, og hvad med de 14 andre unge, som sidder her bag ved mig...
Jeg hæver min stemme, træder et skridt frem, og siger "Søren - giv mig det knojern nu! Du ved at du ikke må have det med herned og du skal dælme ikke true mig med det, så må du skride og komme tilbage når du er i humør til at snakke om det."Søren træder et skridt frem mod mig og ind mod væggen, han hamre sin venstre hånd med knojernet ind i væggen så hårdt, at der falder murer puds ned. Han råber i samme stund: "KOM OG TA' DET FRA MIG SÅ!"
Jeg bruger igen meget kort tid på at reflektere over stationen, da det er som om der ikke rigtig er tid til det. Jeg tænker mest på ikke at tabe ansigt overfor de andre unge, og siger bestemt og så rolig jeg kan være til Søren. " Det her er ikke noget nogen af os ønsker, Søren, men du får PRÆCIS 1 minut til at aflevere det knojern til mig, eller forlade klubbens matrikel, ellers tvinger du mig til at tage det fra dig, og det kan godt ske at det bliver voldeligt og du når at slå mig en gang, med det håndtag der, men være sikker på én ting: Gør du det, gennemtæver jeg dig, og brækker dine fingre på dig for at få taget knojernet fra dig, for du skal ikke have det med sådan et sted her!" Søren syder og tripper i benene og hans arme er helt spændt. Det er let at se i den tank top han har på.. Det føltes som forever, at stå der, men reelt er det nok kun 15 sekunder.
Søren træder to små skridt frem i mod mig og er nu kommet ind i min personlige sfære, og værre endnu, inden for arm/slag rækkevidde... Jeg kigger ham dybt i øjnene og tænker, jeg viger ikke for ham. Han træder endnu et skridt frem efter 5 sekunder og er nu kun 20 cm fra mit ansigt med sit. Han siger med tænderne trykket mod hinanden: "Ved du godt, at jeg hader dig, Martin..." Og så går han...
M
Navnene i fortællingen er fiktive.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar