Begreber til Bjergtoppens daglige bevægelser

IIS

Magtanvendelse § 126:

·         Vi referere til bogen, "Jura for pædagoger" af Mary Stisen fra side 135 - 139, med særlig fokus på § 126.

Resocialisering:

·         En genopdragelse da den primære socialisering ikke er forløbet hensigtsmæssigt. Bostedet har interesse i at resocialisere beboeren, så personen kan fungere i samfundet igen. Nedbrydning af identitet og skabelse af en ny.

- På Bjergtoppen arbejder de på at give beboerne en så normal hverdag som muligt og forbedre dem på at kunne komme ud i samfundet igen, ved blandt andet at inddrage dem i madlavningen, tøjvask, egen betaling af husleje og muligheder for at arbejde.

DKK

Narrativt begær:

·         Det handler om at blive fanget eller grebet af en fortælling, som man vil have afslutningen med på.

- Vores fortælling slutter åbent og vækker et narrativt begær hos læserne, da de ikke for slutningen med.

Æstetik:
- Når omgivelserne sanses med følelserne forrest.

Æstetik betyder sansning, og er det filosofiske studie af kunstens væsen. Moderne æstetik skelner mellem logisk erkendelse og æstetisk erkendelse.
Hvor logisk erkendelse handler om at opfatte omgivelserne med forstanden, handler æstetisk erkendelse om at sanse omgivelserne med følelserne forrest. Pointen er, at logisk erkendelse og æstetisk erkendelse ikke er modstridende. De skal derimod forstås som to forskellige veje til samme mål - en diskursiv og en ikke-diskursiv tilgang. Æstetik er en sanselig, symbolsk form, der er bevidst og tilsigtet, og som rummer en fortolkning af os selv og verden. Der er intet arbejde med børn eller udviklingshæmmede, der ikke som udgangspunkt indeholder ikke-diskursiv erkendelse. Æstetisk erkendelse er således en måde, hvorpå man kan udarbejde en selv- og verdensfortolkning, som børn og udviklingshæmmede er med i.

En erkendelse gennem sansemæssig oplevelse. Man kan sige, at æstetik er den kundskab, man får gennem sanserne.

PÆDAGOGIK

Anerkendelse:

·         Anerkendelse vil sige at betragte forholdet til det andet menneske som et gensidigt forhold mellem ligeværdige parter. Hvis man ikke selv anerkender modparten som man søger anerkendelse fra, mister forholdet sin betydning. Anerkendelse er en tilgang, ikke en metode.

·         Axel Honneth’s anerkendelsesbegreb:

·         Den retslige anerkendelse (juridiske rettigheder): Almen agtelse gennem rettigheder udløser selvagtelse.

·         Den sociale anerkendelse (anerkendelse af egenskaber, som vi ikke dele med andre): Gennem social værdsættelse udløses selvværd.

- Da Lotte går ind for at hilse på Allan har hun en meget rolig og imødekomne måde at gøre det på og da Allan ønsker at se programmet færdigt, bliver hun og ser resten færdigt med ham og lader ham vælge retten som der skal laves.

Omsorg:

·          Omsorg handler om at ville noget godt for et andet mennske. Omsorgen skal udfoldes med mening og gennem handling med det vi gør. Omsorgen har konsekvenser, risici og forpligtlser, da omsorgen kun kan ydes fordi man holder af og vil et andet menneske noget godt.

·         Pär Nygrens omsorgs begreber:

·         Behovsomsorg: fokus på grundlæggende behov; mad, tryghed, kærlighed osv.

·         Udviklingsomsorg: fokus på læring, dannelse, motorik osv.

·         Opdragelsesomsorg: fokus på sociale kompetencer; samværet med andre.

- Viser omsorg ved sin måde at hilse på beboerne på (kram). Hun støtter op om deres ønsker og interesser f.eks. madlavning.

Gentle Teaching - Low arousing:

·         Gentle teaching (nænsomt læring) fokuserer på fire basale følelser, som

det er nødvendigt at lære mennesker, som er sat udenfor livet:

• at føle sig sikker og tryg

• at føle sig værdsat og elsket

• at føle kærlighed og varme til andre

• at føle sig inkluderet i de fællesskaber, man lever i.

·         Low arousing er en metode inden for Gentle teaching til at neddysse en konflikt. Med Low arousing træder man som pædagog få skridt tilbage for at beboeren kan få luft. Derefter kan pædagogen og beboeren lettere føre en god dialog.

Det fælles tredje:

·         Man er fælles om samme interesse. Det fælles tredje er når pædagogen og brugeren ud fra deres position forholder sig til samme emne, aktivitet, leg, følelse eller konflikt. Der er ingen magtperson, fordi man deler interessen. Gennem dialog forstår man hinanden.

- Lotte går ind og deler Allans interesse om madlavning og de opbygger et fællesskab om det at lave mad og får oven i købet inkluderet Kasper i deres projekt.

Inklusion:

·         Inklusion handler om at forandre hele det pædagogiske miljø/fællesskabet, sådan at det tilpasses brugerens mangfoldighed. Fællesskabet må flytte sig for at imødegå forskelligheden i brugergruppen. Man skal få den 'ekskluderet' med ind i fællesskabet, men uden tvang.

- Pædagogerne på Bjergtoppen inkluderer bl.a. beboerne ved at inddrage dem i madlavningen og ved at deres måltider spises i fællesskab.